Avisens reelle værdi

Der er naturligvis mange forklaringer på avisernes konstante tilbagegang, som jo ikke er et nyt fænomen, men en udvikling som er taget til hen over de seneste ti år. Man forklarer det med adfærdsændringer, internetavisernes fremkomst, aviskrige, udhuling af de redaktionelle produkter, adgang til gratis aviser og nyheder, manglende levering og dårlig service, evindelige prisforhøjelser, som ligger langt over prisudviklingen og meget mere.

Det er dog sjældent, at man sætter disse forklaringsfaktorer i perspektiv over tid. Det er måske forståeligt, at det er sådan hos det enkelte dagblad, da avisen i sig selv er ”en let forgængelig vare”. Når dagens avis er produceret, er man allerede i gang med næste dags avis, men for de abonnenter, som oplever et leveringssvigt er gårsdagens avis ualmindelig uinteressant. Og naturligvis skal man som abonnent have avisen leveret på dagen og til tiden. Det er jo det, som man betaler for. Men man skal også have noget andet! Man skal have følelsen af, at man får værdi for pengene, og jo højere avisens pris er, jo større skal denne følelse af værdi være hos den enkelte. Relationen mellem den oplevede værdi, og avisens pris kalder man nytteværdien.

Avisen er for en abonnent en vane, der betyder, at man på kort sigt ikke oplever f.eks. indholdsændringer som forringelser eller som forbedringer, men denne erkendelse sker typisk, når man ikke har fået avisen leveret til tiden, eller når man opdager, at avisen igen er steget væsentligt i pris. Så er det faren opstår, at nytteværdien ikke står mål med besværet, og det som man betaler for varen. Journalisten har tidligere sammenlignet oplags- og prisudviklingen på det svenske og danske avismarked, og man skal være en smule naiv, hvis man ikke vil respekterer konklusionen, at pris og oplag er negativt korreleret.

Der er som sagt mange årsager til, at danske avisers oplag falder over en bred kam. En af dem er efter min mening, at redaktionerne og avisledelserne svigter aviserne på indhold og kvalitet. Læserne har forskellige interessestrukturer, og nyheder er ikke bare nyheder for alle, men sådan bliver det ofte fremlagt af både medieeksperter og af aviserne selv. En af printavisernes mange styrker er, at nyhedsbegrebet og –indholdet er langt bredere, mere nuanceret og omfattende, end hvad f.eks. de elektroniske medier tilbyder. I avisen skal man opleve noget – man skal opleve en værdi, som man ikke får andre steder, og det er betingelsen for at betale over 4.000 kr. for avisen i abonnement. I dag udvikler dagbladene først og fremmest aviser efter, hvor annoncørerne findes, men forudsætningen for annoncørerne er endnu engang læserne, og læserne får og beholder man kun ved at lave en avis, som bidrager tilstrækkeligt over for den enkelte.

Aviskrige, gratis aviser, udvikling af internetaviser m.m. er finansieret af indtægter fra betalte papiraviser, og man må håbe for avisledelserne, at denne strategi er den rigtige. Man må også håbe, at politikerne ser gennem fingrene med denne ikke-publicistiske strategi, man må håbe, at distributionstilskuddene ikke ændres væsentligt for de enkelte dagblade, og man må håbe, at avisen forbliver momsfritaget, for ellers kan man kun frygte for avisernes oplag og overlevelse.

Papiravisen er ikke død! Gå tilbage til de gamle dyder: Stol på avisen, og udvikl nyhedsbegrebet, udvikl journalistikken, udvikl indholdet, og fortæl verden, hvad avisen bidrager med hver dag, og hvad du som læser ikke finder og oplever andre steder. Med andre ord: Sats på udvikling og markedsføring, og stol på det produkt, som i flere end hundrede år har udgjort jeres eksistensberettigelse.