Aftalesats på K-området har ikke båret frugt

Trods politisk satsning har DJ ikke haft stor succes med at tegne nye overenskomster i kommunikationsbranchen. Adspurgte K-medlemmer ønsker det ikke. ”Der er en anden kultur på området,” forklarer forhandlingschef Claus Iwersen
  • Thomas Tolstrup
    DJ har sammen med Kommunikation og Sprog henvendt sig til to-tre arbejdspladser. "Men vi fik ikke en specielt positiv respons,” fortæller forhandlingschef Claus Iwersen.
19.04.2017 · 08:44

DJ skal indgå nye overenskomster på kommunikationsområdet.

Sådan lød den politiske målsætning, der blev vedtaget som en del af forbundets handlingsprogram ved delegeretmødet i 2015.

Her blev det også slået fast, at overenskomster på kommunikationsområdet er en del af det samarbejde mellem DJ og forbundet Kommunikation & Sprog, der skal gøre DJ til den stærkeste organisation på medie- og kommunikationsområdet.

To år efter og umiddelbart før næste delegeretmøde - der finder sted kommende søndag og mandag, hvor resultatet af samarbejdet skal præsenteres - er strategien dog kun lykkedes i begrænset omfang.

To nye aftaler

De eneste deciderede nye aftaler, der er lavet siden delegeretmødet, er to husoverenskomster i henholdsvis International Media Support og Enhedslisten, hvor blandt andet DJ har bistået medarbejderne.

Dertil kommer en håndfuld interesseorganisationer, hvor ansatte DJ-medlemmer er kommet med i eksisterende AC-overenskomster.

Men i den egentlige kommunikationsbranche – blandt virksomheder, der lever af kommunikationsopgaver – er det ikke lykkedes at sparke døren ind.

”Vi har i samarbejde med Kommunikation & Sprog forsøgt os på to-tre arbejdspladser, hvor vi begge har medlemmer. Der har vi henvendt os direkte til vores medlemmer, men vi fik ikke en specielt positiv respons,” fortæller forhandlingschef Claus Iwersen.

Journalisten har op mod delegeretmødet interviewet kandidaterne til hovedbestyrelsen og blandt andet spurgt dem om det udvidede samarbejde med KS. Du kan læse alle interviewene her.

Ikke interesse for aftale

Forhandlerne fra DJ og KS måtte simpelthen konstatere, at medlemmerne ikke var specielt interesserede i en fælles overenskomst på deres arbejdsplads.

”Der er en lidt anden kultur i den branche. Man oplever ikke et brændende ønske om fælles aftaler. Det er mere de individuelle forhold, folk går op i. Dertil kommer, at det er virksomheder, der behandler medarbejderne ganske godt og giver en god hyre. Det er nemmere at overbevise folk om behovet for en aftale, hvis forholdene er dårlige,” siger Claus Iwersen.

Der er en lidt anden kultur i den branche. Man oplever ikke et brændende ønske om fælles aftaler.

DJ har også gennemført en spørgeundersøgelse blandt medlemmer på kommunikationsområdet, og her blev tendensen bekræftet: Overenskomster er ikke et udtalt behov.

”Jeg tror blandt andet, det handler om, at folk kommer med meget forskellige fagligheder og er organiserede i forskellige fagforeninger. Derfor tager de det som et naturligt vilkår, at de står alene,” siger Claus Iwersen.

Men har DJ overhovedet noget at gøre i en branche, hvor folk ikke ønsker overenskomster?

”Nu har vi forsøgt, vi er blevet klogere, og så må vi prøve at finde en vej. Vi har en strategi om at lave aftaler, men det behøver måske ikke nødvendigvis være overenskomster. Vi kan naturligvis hjælpe med de individuelle kontrakter, men det kunne også være fælles aftaler om sociale forhold – barsel og barnets første sygedag. Jeg tror, vi er nødt til at tænke lidt kreativt,” siger Claus Iwersen.

Var det en naiv målsætning med nye overenskomster i kommunikationsbranchen?

”Vi må i hvert fald konstatere, at det var vanskeligere, end vi havde regnet med.”

Håber på K-ambassadører

DJ’s næstformand, Tine Johansen, der også er medlem af forbundets kommunikationspolitiske udvalg, kan heller ikke gøre andet end at konstatere, at man ikke har opnået, hvad man håbede på.

”Vi har rettet kontakt til nogle medlemmer på bureauerne, og de har ikke vist interesse. Så er det en afvejning – skal vi trække det ned over folk, der ikke ønsker det, eller skal vi blive bedre til at forklare, hvorfor overenskomster er godt? Men det er op ad bakke, for der er ikke kultur for overenskomster på det her område,” siger Tine Johansen.

Skal man droppe ambitionen om at lave overenskomster på det private k-område?

”Nej, det skal vi ikke. Men vi skal affinde os med, at der skal tages nogle andre skridt. Vi har forsøgt os på tv-produktionsområdet med de såkaldte ambassadører, som vi klæder på med noget viden, og som fortæller os, hvad der sker ude i branchen. Det er muligvis sådan noget, vi skal prøve af. Og så er vi i gang med at identificere, hvor skoen trykker i den her branche. Det er ikke nødvendigvis løndelen, der halter. Det er mere det sociale kapitel: Rettigheder for barsel, efteruddannelse og den slags,” siger Tine Johansen.

Individuelle løsninger

Lene Sparsø Thygesen, der er kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet og formand for DJ’s kommunikationspolitiske udvalg, har ikke personligt set overenskomster som en vigtig målsætning. Hun mener, der er brug for en mindre fagforenings-klassisk tilgang, end DJ hidtil har haft.

”Jeg oplever ikke, at alle folk, der arbejder med kommunikation, har de samme behov som dem, der er beskæftigede i klassiske journaliststillinger. Det vigtigste, en fagforening kan gøre for en kommunikationsmedarbejder, er ikke nødvendigvis at lave en overenskomst, men måske mere at hjælpe til at skabe nogle rammer for aftaler om for eksempel arbejdsmiljø og barsel.”

Og måske skal DJ til at tænke mere i individuel service, frem for i kollektive løsninger. Det behov forudser DJ Kommunikations formand, Per Roholt.

”Personligt tror jeg, man kigger ind i en fremtid, hvor det bliver vigtigere for en fagforening at kunne hjælpe med individuelle kontrakter. Man kan stadig have en målsætning om at lave overenskomster, hvor det giver mening. Men hvis det er en kamp at få kollegerne med, er det nok ikke den rigtige strategi. Der skal vi være bedre til at spørge, hvilken type støtte man har brug for,” siger Per Roholt.

Men hvis man primært har brug for rådgivning til sin personlige kontrakt, kan man vel lige så godt vælge billigere løsninger som Krifa eller Det Faglige Hus?

”DJ har en masse at byde på – vi har holdninger, etik, faglig kvalitet, og vi skal altid tage udgangspunkt i at nærme os noget, der er fælles,” siger Per Roholt.

Rettelse 19.04.17 10.53: Lene Sparsø er formand for Kommunikationspolitisk udvalg, Tine Johansen er almindeligt medlem. Der stod tidligere fejlagtigt, at Tine Johansen var formand og Sparsø næstformand.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11