Absolut Lise Nørgaard

ANMELDELSE. "I centrum står hendes fortælling om den lange, seje vej fra grossererdatter, og hjemmegående husmor in spe, til landets mest fremtrædende kvindelige journalist.” Johs Lynge anmelder 'Lise Nørgaard – De første 100 år'
01.06.2017 · 09:45

Af: Johs Lynge

Bog: Lise Nørgaard – De første 100 år
Forfatter: Jacob Wendt Jensen
Forlag: Gyldendal (400 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Det er Lise Nørgaard her, der og alle vegne i mediebilledet for tiden. Matadormor runder nemlig nu det skarpeste af alle hjørner, og DR har i den anledning haft de gamle bånd til rensning og farveboosting og genudsender serien om livets gang i Korsbæk i 30’erne og 40’erne, der har en slående lighed med Lise Nørgaards opvækst i Roskilde. Hvor mange der ligesom landets statsminister, ifølge egen nytårstale, har brugt 534 timer på at se serien gennem årene, er ikke godt at vide – men de fleste har vel kunnet holde sig lidt under de 20 gange, Lars Løkke har været den igennem.

Selvfølgelig slipper man ikke for Matador-snak i Berlingske-journalisten Jacob Wendt Jensens biografi om dansk presse og tv-dramatiks grand old lady. Men i centrum står hendes fortælling, over diverse delikate frokoster med forfatteren, om den lange, seje vej fra grossererdatter, og hjemmegående husmor in spe, til landets mest fremtrædende kvindelige journalist. Fortællingen er sovset lidt rigeligt ind i privatlivs-petitesser til denne læsers smag; men omvendt er (u)balancen mellem livet som mor til fire, med to ægteskaber, og det hæsblæsende arbejdsliv i en (macho)mandeverden af i går nødvendig at få belyst med lidt blottet privatliv. For eksempel i form af Nørgaards 50 år lange brevveksling med en anden pioner inden for stilbevidst kvindekamp mod mændenes mediemonopol Eva Bendix, der døde for nylig. Mens Nørgaard slog sine folder på borgerlige aviser, Politiken og Berlingske, var Bendix beskæftiget på Socialdemokraten (det senere Aktuelt). Med forskellige familiære og politiske udgangspunkter var de ikke enige om alt, men kampen for ligestilling – uden dårlig samvittighed på familiens vegne – brændte de begge for (foruden sladder om ”datidens kendte i den danske medieverden”, som vi snydes for grundet Nørgaards føling med ”injurielovgivningen”). Det var en kvindekamp med flere dimensioner: At blive selvforsørgende (og dermed skilsmisseduelig), at få aborten fri og at transformere avisernes husmoderlige kvindesider til kritisk forbrugerstof.

Og der er flere dimensioner, hvor det kommer fra, både hvad oplysnings- og underholdningsværdien angår, med en fortælleglad fødselar, der gerne må tage 100 år til – hvis bare statsministeren og medierne vil holde lidt igen med Matador-dyrkelsen så længe. 

Kommentar

14/06/2017 - 22:05

Gerda Sarah Larsen

I dag er det Lises fødselsdag......Læste interviewet med reporter Jacob Albrecht flere gange. Han må virkelig ha`hygget sig med dig som selskab. De sendte en DAME, Og Jacob talte med en Dame med en stor personlighed og egne meninger om næsten alting. Stort tillykke med den store dag.

Seneste nyheder

22.06.2017 · 15:25

'Alt det vi deler' blev delt 6 mio. gange

Anne-Laura Hedegaard
22.06.2017 · 12:37

Rejsemagasin lukker på print – redaktør ser tilbage

Lasse Højsgaard
22.06.2017 · 07:39

Danskerne stoler mere på nyhedsmedier end sociale medier, men...

Andreas Marckmann Andreassen

Seneste jobopslag

Barselsvikar til Kommunikation

HOFOR
Ansøgningsfrist: 16.07

PR and Communication Manager (maternity cover)

Copenhagen Capacity
Ansøgningsfrist: 24.07

SoMe-specialist

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 23.07

Hjernesagen søger engageret kommunikationskonsulent

Hjernesagen
Ansøgningsfrist: 02.07

Kulturmaskinen søger PR-medarbejder

Kulturmaskinen
Ansøgningsfrist: 01.08

Københavns Politi søger visuelt stærk SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Håndboldredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Kommunikationskonsulent

DTU
Ansøgningsfrist: 25.06

Håndboldkommentator til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 03.07

Digital journalist med mod på politisk kommunikation

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 23.06

Tre journalister med forstand på film og serier

JP / Politikens Hus
Ansøgningsfrist: 30.06

Layoutchef til et af Nordens mest læste magasiner

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 29.06

Visionær On Air Chef til TV 2 Marketing

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.06

Version2 søger skarp og energisk it-journalist

Version2
Ansøgningsfrist: 26.06

Kopenhagen Fur søger pressekonsulent

Kopenhagen Fur
Ansøgningsfrist: 01.08

Illustreret Videnskab søger digital journalist med videnskab i blodet

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 25.06