Årets tekster: »Vi er en usynlig hær«

Jesper Dannow blev i går kåret til årets bedste tekster. »Undertekster er en integreret del af folks hverdag, men ingen tænker på, hvem der laver dem,« siger Jesper Dannow, der blandt andet har skrevet underteksterne til Monty Python. »Nogle af deres vittigheder var umulige at oversætte direkte til dansk, så jeg var nødt til at finde på mine egne vitser,« fortæller han
04.10.2013 · 13:10

Du kender ikke hans ansigt eller hans stemme. Men han har alligevel været en del af de fleste menneskers liv på et eller andet tidspunkt. 

Jesper Dannow har skrevet undertekster i over 25 år, og i går modtog han Lakridsbåndordenen, som Forum for Billedmedieoversættere (FBO) giver til årets bedste tekster. Han har skrevet undertekster til historiske dokumentarfilm, Seinfeld, Monty Python og en lang række andre tv-serier og film.

»Enhver dansker kender jo til undertekster. Det er en integreret del af de flestes hverdag, men ingen tænker på, hvem der laver dem, eller at det kræver noget specielt for at skrive dem,« siger Jesper Dannow.

Jesper Dannow modtog sin pris, efter at årets tekster fra 2011, Ole Vejp-Olsen, havde introduceret ham for forsamlingen på omkring 40 tekstere:

»Jeg sad og så ”Beverly Hills Cop 3” derhjemme en dag. Det er en helt forfærdelig film med et forfærdeligt manuskript. Jeg var lige ved at skifte væk, men af en eller anden grund blev jeg hængende, fordi jeg var nødt til at se, hvem der havde skrevet underteksterne. Og det var Jesper Dannow. Han fik de mest platte sætninger oversat med rytme og indlevelse,« lød ordene fra Ole Vejp-Olsen.

Jesper Dannow, med guldring i venstre øre og meget løstbundet slips, blev herefter klappet på scenen af de fremmødte. Her fortalte han om, at man ikke er tekster for lønnens skyld, men for glædens skyld. Og at teksterne er en slags usynlig hær, der bærer en vigtig rolle for forståelsen af udenlandske film og tv-serier.

Man skal leve sig ind i universet

Jesper Dannow forklarer til Journalisten, at det kræver meget for at blive en god tekster.

»Det er ikke en eksakt videnskab. Man skal kunne oversætte på en måde, så man tænker ”Det der ville være det, personen havde sagt, hvis vedkommende havde talt dansk.” Vi kan jo ikke oversætte alt, der bliver sagt, så derfor skal vi også vælge ting fra, mens vi samtidig skal være loyale over for det, vi oversætter. Men man kan ikke bare oversætte ord for ord, hvilket gør det svært. Man er nødt til at finde ind i universet,« siger han.

Jesper Dannow nævner Mette Curdt, der har oversat den legendariske tv-serie ”Sopranos”, som en, der har formået at gå ind i et univers og vokse sammen med det.

»Jeg har også prøvet det, da jeg tekstede Seinfeld. Jeg har ikke tekstet alle sæsoner, men meget af det. Seinfeld er et univers, man lever sig ind i som tekster,« siger Jesper Dannow.

En pythonsk udfordring

Et er at oversætte, hvad Kramer, George Costanza og Jerry Seinfeld siger i Seinfeld. Noget helt andet er at have at gøre med John Cleese og de andre gutter fra Monty Python:

»Monty Python var virkelig svært. På den ene side prøver man som tekster at være usynlig, men jeg var nødt til at lave et parallelspor en gang imellem. Deres dialoger handlede nogle gange om ord, og nogle af deres vittigheder var umulige at oversætte direkte til dansk, så jeg var nødt til at finde på mine egne vitser. Det var bestemt en udfordring,« siger han.

Jesper Dannow understreger, at selv om han har tekstet både Monty Python og Seinfeld, er han ikke kendt for at tekste komedier.

»Det er et privilegium at være en allrounder, som jeg er. Jeg laver både komedier, men også tunge dokumentarfilm og alt muligt andet. Det seneste, jeg har tekstet, var om de store folkevandringer i romertiden. Og der er man nødt til at researche rigtig grundigt for at formidle det korrekt. Der skal man leve op til et fagligt ansvar,« siger han.

Der er også en klar sammenhæng mellem arbejdsglæde og det materiale, man sidder med, siger Jesper Dannow.

»De bedste opgaver er, når man kan mærke, at instruktøren og skuespillerne virkelig vil noget med en film. Ikke som Beverly Hills Cop 3 – den havde jeg i øvrigt helt glemt, at jeg havde tekstet. Når en film eller en tv-serie har noget på hjerte, er det en fornøjelse at blive en del af det ved at skrive underteksterne.«

Kommentar

24/01/2016 - 13:46

Hanne Johansen

"Winters Bone" - Teardrop til hovedpersonen: "You owe me now" oversættes til "Du ejer mig nu"!?
Søstrene til hovedpersonen, da de fører hende til faderens lig: If you don't know where you are, you will forget." oversættes til "Hvis du ved, hvor du er, glemmer du det!"
Ikke helt korrekt! Men ellers intet at udsætte på oversættelsen.
Vh. Hanne Johansen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder til Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Sydvestjysk Sygehus
Ansøgningsfrist: 15.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

DANMARKS FISKERIFORENING SØGER JOURNALIST

DANMARKS FISKERIFORENING
Ansøgningsfrist: 08.01

Leder til BUPL’s kommunikation

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 04.01

TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

TV2/ Lorry
Ansøgningsfrist: 15.01

Erfaren projektleder til lotterikommunikation

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 07.01

Pressechef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 02.01

Er du vores nye kommunikations- og sekretariatsmedarbejder?

Kristelig Handicapforening
Ansøgningsfrist: 05.01

Kommunikationskonsulent

Viborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.01

Politiken søger EU-korrespondent

Politiken
Ansøgningsfrist: 20.12

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 10.01

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 15.01

Kommunikationsdirektør til Diabetesforeningen

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Leder af kommunikation DTU Byg

DTU
Ansøgningsfrist: 20.12

Tovholder på bibliotekets kommunikation

Herlev Bibliotek
Ansøgningsfrist: 05.01

BO BEDRE søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 03.01

Videojournalist

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 21.12

Head of Social

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 18.12

Stærke nyhedsjournalister til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 19.12