Åbenhed: Danmark er bundprop i Norden

Danmark er Nordens mindst åbne land, vurderer Oluf Jørgensen. Han har brugt to år på at sammenligne de nordiske lande. Norge og Finland er de mest åbne. Gå på opdagelse i Journalistens interaktive kort over åbenhed i Norden og se forskellene
13.11.2014 · 09:05

Danmark er det land i Norden, der har mindst åbenhed i staten.

Det gælder alt fra de faglige vurderinger, vores love bygger på, til selve det politiske arbejde, hvor landets love bliver formet. Lukketheden i Danmark giver grobund for skandaler, som kun kan afsløres af journalister ved tilfældigheder eller ved vink fra whistleblowere.

Det fortæller offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i mere end to år har arbejdet på den første store sammenligning af åbenhed i Norden.

Resultatet er bogen ’Offentlighed i Norden’, som udkom i oktober på forlaget Nordicom ved Göteborgs Universitet. Her sammenligner Oluf Jørgensen mulighederne for medier og borgere for at kontrollere myndigheder og politikere i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Sammenligningen omfatter en lang række områder, og der er ikke et gennemgående mønster. Men de danske regler hører på en lang række af de vigtigste områder til de dårligste, vurderer Oluf Jørgensen.

Finland i front

Et af de emner, der er lukket i Danmark, men hvor andre nordiske journalister har afsløret mange historier, er skat. I de fire andre lande er der åbenhed om private borgeres skattepligtige indkomst og skattebeløb. Det blev afskaffet i Danmark i 1960.

Finland er et af de lande, hvor journalisterne laver mange historier om skat hvert år, og Finland er førende i Norden, når det kommer til adgang til borgernes skatteoplysninger.

En journalist kan møde op på skattekontoret, hvor der står computere med fuld adgang til databasen. Han kan ringe og få oplysninger – for eksempel på navne eller regioner – per telefon. Eller han kan få udleveret et gratis USB-stik med alt det fra databasen, han har brug for.

»Medierne går amok i november, når vores skat fra året før bliver lagt frem. Det er alt fra ’Se hvad din nabo tjente sidste år’ til undersøgende projekter,« fortæller Minna Knus-Galán, undersøgende journalist ved det finske stats-tv YLE.

Hun har selv lavet en række historier baseret på den finske åbenhed om skat.

»Det er en naturlig del af vores arbejde, når vi undersøger virksomheder og personer, at vi tjekker deres skat,« siger hun.

Den finske avis Helsingin Sanomat har en såkaldt ”skattemaskine”, som de løbende opdaterer. Her kan borgerne gå ind og søge i en database over landets rigeste borgere for at se, hvad de har betalt i skat.

Skatten i Sverige

I Sverige har journalister også i årevis haft adgang til borgernes skatteforhold. Det har kastet en række afsløringer af sig, fortæller journalist Helena Bengtsson. Hun har arbejdet på tv-kanalen SVT i mange år og er netop blevet ansat til at lede britiske The Guardians datajournalistiske redaktion.

Et aktuelt eksempel er SVT’s liste over kandidater ved det valg, der netop er overstået. Her havde SVT lagt åbent frem, hvad over 5.000 kandidater til Riksdagen tjener, baseret på skatteforhold.

»Et andet eksempel er alle de gange, vi fortæller, hvad politikere, direktører eller højtstående embedsmænd tjener, og hvilke fradrag de bruger,« fortæller Helena Bengtsson.

Skandaler om højesteretsdommeres bijob og politikere og direktørers fradrag har også buldret i svensk presse, efter at journalister har gransket deres skat. Blandt andet måtte Gudrun Schyman, daværende formand for Vänsterpartiet, gå af, fordi det kom frem, at hun havde brugt fradrag til udgifter, hun ikke havde haft.

Omvendt er der også historier, der bliver uinteressante på grund af åbenheden. Det fortæller den dansk-svenske journalist Staffan Dahllöf. Han kunne ikke sælge historien om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag til svensk presse.

»Jeg prøvede at sælge historien til flere svenske medier, men redaktørerne rystede på hovedet: De kunne ikke se problemet. Hvis Thornings mand boede i Sverige, kunne vi jo bare selv have tjekket hans skatteforhold,« fortæller han.

Minna Knus-Galán fra Finland understreger, at åbenhed om for eksempel skat også kan misbruges af journalister.

»Der er flere finske medier, som misbruger oplysningerne til historier, der ikke er væsentlige for samfundet. Det er især de tabloide, som går efter kendte, sportsstjerner og kunstneres skat. Det er ren sladder. Netop derfor er det vigtigt at vise, at vi også kan bruge åbenheden til afsløringer,« siger Minna Knus-Galán.

Danmark halter efter

Oluf Jørgensens gennemgang af de nordiske landes åbenhed viser, at Danmark er foran enkelte steder. Det gælder for eksempel adgang til oplysninger om faktuelle forhold. Her har danske journalister også ret til at få oplysninger, selv om de for eksempel optræder i et dokument, hvor alt andet er hemmeligt og overstreget.

Men på afgørende områder halter Danmark efter andre af de nordiske lande. Det gælder blandt andet åbenhed om miljø og sundhedsrisici samt elektronisk adgang til dokumenter – Norge er i front på begge felter.

Det mest alvorlige hul i den danske åbenhed er, at journalister ikke kan følge med i selve lovgivningsprocessen, vurderer Oluf Jørgensen.

Offentligheden blev yderligere forringet med den nye danske offentlighedslov, der trådte i kraft i januar 2013. Loven har lukket ned for to vigtige steder: Alle dokumenter, der kan tænkes at være til ministerbetjening, er hemmelige. Og alle dokumenter, der udveksles mellem ministre og enkelte medlemmer af Folketinget – eller en kreds af ordførere – er hemmelige.

»Det er et stort demokratisk problem, at offentligheden ikke længere kan følge med i lovgivningsprocessen. Her er vi inde i kernen af demokratiet: Kan borgerne holde øje med politikere og forvaltning? Kan politikerne holde øje med hinanden? Her er Danmark klart det mest lukkede land i Norden,« siger Oluf Jørgensen.

Finland er for eksempel forrest, når det handler om adgang til regeringens mødedokumenter. Her bliver dagsordener, referater og bilag fra regeringsmøder offentliggjort på regeringens hjemmeside. Lukket land i Danmark.

I Sverige er lovgivningsprocessen meget grundig, og den sikrer offentlighed undervejs om de enkelte udredninger, udtalelser og forslag.

»Det danske system er unikt, fordi lovgivningen bliver klappet af i forhandlinger mellem minister og ordførere, inden lovforslaget bliver fremsat i Folketinget. Hvis man skal have indsigt i den danske lovgivningsproces, skal man have adgang til de dokumenter, som ministerier fremlægger for ordførerne. Og det er lukket med den nye offentlighedslov,« forklarer Oluf Jørgensen.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S). Vi ville blandt andet gerne have spurgt, hvad regeringen mener om, at Danmark er det mindst åbne land i Norden. Ministeren har ikke ønsket at udtale sig.

 

Journalistens interaktive "Offentlighed i Norden"-kort

Hvilke lande er mest åbne eller lukkede - og hvordan? Journalisten har bedt Oluf Jørgensen vurdere de nordiske landes offentlighed på fem parametre, samt kort beskrive, hvad der kendetegner landene. Du kan se resultatet i Journalistens interaktive kort over offentlighed i Norden herunder. Klik på hvert land for at se beskrivelsen. De mørkeblå lande er mest åbne, imens Danmark er det mindst åbne af de fem lande.

 

Magasin: 

Kommentar

27/11/2014 - 18:45

Bodil Rohde

Meget fin artikel - og usædvanlig flot opsætning.
Tak for vitaminerne.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Seneste nyheder

29.09.2016 · 13:41

Jyllands-Posten vil flytte fra Viby

Ole Obitsø
29.09.2016 · 12:19

’DR2 Morgen’ lukker – 9 stillinger nedlægges

Kerstin Bruun-Hansen
29.09.2016 · 11:41

'DR2 Morgen' stopper med at sende ved årsskiftet

Kerstin Bruun-Hansen

Seneste jobopslag

Presseansvarlig til SKAT

Skat
Ansøgningsfrist: 11.10

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger en kommunikations- og pressekonsulent

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 02.10

Presseansvarlig til Danica Pension

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 04.10

Qanorooq søger en erfaren og dynamisk redaktør

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 29.09

Kommunikationsansvarlig

Filadelfia
Ansøgningsfrist: 03.10