6000 journalister til Roskilde-festival?

Jeg ved godt, at det er tomat-, jordbær- og agurketid, men helt ærligt - Roskilde Festival er bare ikke 6000 journalister værd. Der må da være noget andet at skrive om derude.
03.07.2008 · 14:51
Lene Rimestads billede
Lene Rimestad

Jeg ved godt, at det er tomat-, jordbær- og agurketid, men helt ærligt - Roskilde Festival er bare ikke 6000 journalister værd. Der må da være noget andet at skrive om derude.

Ifølge en artikel fra Politiken er der uddelt 6000 akkrediteringer til Roskilde Festivalen. Heraf er de 2000 "ombyttere". Det er sådan nogle ekstra presseadgangskort, redaktionerne kan købe sig til, hvis de synes, de har fået for få af de gratis. Så kan de dele akkrediteringer ud til relevante eller irrelevante personager med trang til frisk luft og musik, der bliver blæst i alle retninger.

Andre 2000 ud af de 6000 akkrediteringer går til udenlandske journalister.

Konklusionen er, at 2000 sandsynligvis højstemte journalister fra danske medier vil befinde sig på dyrskuepladsen uden for Roskilde i de kommende dage. Med 13.700 medlemmer i DJ svarer det til, at knap hver sjette af vores ærede kolleger i denne tid dækker festivallen. Men de er næppe alle sammen medlemmer af DJ. Så regnestykket holder kun som et polemisk pip fra undertegnede, der sidst var på Roskilde Festival i 1986 (Metallica og Dream Syndicate i stedet for The Cult) og nu tilsyneladende hellere tilbringer sommeren med at arbejde. Og det var ikke et suk, du hørte her, bare en konstatering af livets evolutionerende prioriteringer.

Der er nogle medier, som formår at forvalte sommerens solskins-tunge og nyheds-lette måneder til at dække væsentlige emner, som der ellers ikke er plads til i den daglige mediemaskine. Andre sender en kæmpe flok medarbejdere af sted til Roskilde. Som belønning for vel ydet indsats i årets første måneder? Vel næppe på en akkreditering, håber jeg.

Roskilde Festivalen tjekker ifølge Politikens artikel hver enkelt akkrediterede journalist for at se, om de nu også får noget pr ud af fribilletten. Men dybest set behøver jeg ikke flere historier fra Roskilde lige nu. Kan jo læse om det på Facebook.

Efterskrift: Og se nu der! Alene ved at skrive et indlæg kom jeg på listen over de 5 mest læste i løbet af de seneste 5 dage. Det afspejler hele problematikken i min blog på eksemplarisk og ironisk vis.

Kommentar

05/07/2008 - 17:01

Karin Nielsen

6000 akkrediteringer til Rosklide Festivallen er 5.500 akkrediteringer for meget. Politiken.dk og DR.dk er p.t. forvandlet til ét stort øl-musik-party.dk. DR beskæftiger sig til daglig fortsat kun med musik og kultur som et forbigående teenagefænomen, i form af 'Boogie' eller skafottet 'Smagsdommerne', hvor karismatiske personligheder henretter eller ophøjer værker efter smag og behag. 

Det er da positivt, at stort set alle Danmarks mediemedarbejdere igen i år er stået af i Roskilde for at dække denne begivenhed med stor entusiasme.Spørsmålet er blot hvad omverdenen skal bruge det til? Forleden kunne de journalistiske vagthunde berette, at der var gået ild i en tv-skærm på Roskilde festivalen. 

 Seerne kan måske forvente en par gode, lange udsendelser fra Roskilde til vinter? Der er nemlig ikke tale om direkte tv, som tak for den vanvittige høje medielicens. Heldigvis kan os, der ikke befinder sig på Roskilde, "hygge" os med en dejlig genudsendelse af solbeskinnede kriminalkommisær Barnaby. Fordi Danmark nu er gået i genudsendelse mode, holder verden ikke ferie. Journalister blev engang uddannet til analysere beskrive og belyse verdens tilstand - en slags vagthund - som det så smukt hed. Men har journalister fortsat et ansvar for det arbejde de udfører, eller har de bare lært at dække!

 Har redaktionscheferne fortsat et ansvar for at lede deres medarbejdere og dermed bringe borgerne god og kritisk journalistik? Og har Roskilde Festivalen ikke også lullet sig ind i et tykt klistret spin af 6000 akkrediteringer?Hvordan Roskilde Festivalen forsvare, at 6.000 personer ikke betaler, når de øvrige 64.000 ønskede gæster skal? Festivalen er et fantastisk sted at opholde sig, specielt hvis man er kommet gratis ind. Det koster nemlig den nette sum af 1.950,00 at entrerer musikparadiset. Noget af en udgift – også for en vellønnet mediearbejder. Som betalende gæst må man undre sig over, at man er henvist til verdens værste lokummer og mad, mens alle krediterede frit kan vælge om de vil svælge blandt ”pøblen” eller smovse  i Jensens stjernebefængte backstage Bøfhus. Af forlange, at 6000 akkrediteringer skulle sige nej til at ånde Radiohead eller Neil Young i nakken og i stedet drage til Dafur - hvor alt ifølge CNN er helt ude af kontrol - er naivt og en sørgelig konstatering af, at journalistikken befinder sig dybt i "smatten" af alt det lort, roskildegæsterne efterlader sig, når øl, fisse og rockmusikken er lukket ned. Men det er åbenbart mere interessant end Dafur, hvor de venter på døden med længsel. 

 

Er I der, Roskilde?

 

 

 

 

06/07/2008 - 23:35

Paula G. Larrain

Karin Nielsen, af hjertet tak for dit velskrevne opråb! Du har så evigt ret. Hvornår mon overblikket vender tilbage til redaktionerne?

07/07/2008 - 01:44

Raasmus Stouby

Fak jeg gad godt vaere paa Roskilde!

08/07/2008 - 13:45

Casper Vestereng

Jeg var der med betalt armbånd og sidder egentlig og bliver lidt småirriteret over det her, hvis det er rigtigt..

De kollegaer, som jeg kendte og mødte derude, arbejdede dog mere eller mindre ihærdigt, så det er da altid noget..

For det var jeg ikke i stand til..  :-)

08/07/2008 - 17:17

Jens Petersen

Misforståelse: Journalister med såkaldte "ombyttere" betaler alle 1650 kr for billetten og 300 for en "ombytter". Altså 1950 kroner for at komme på Roskilde Festivalen.

Jeg har svært ved at få så ondt i r.... Det drejer sig om almindeligt rockinteresserede, som bare ønsker at være sammen med kollegaer også (altså dem, der er på arbejde under festivalen). Og de er ikke bedre stillet end frivillige på festivalen.

Ideelt set kunne det være sundt og livsbekræftende, hvis journalisterne i stedet besøgte Karin Nielsen og Lene Rimestad i Dafur. Men er det ikke en helt anden historie?

/ jens

09/07/2008 - 09:56

Jan Eskildsen

De fleste journalister plukker de frugter, der hænger nederst. Skal man først have fat i en stige, bliver det besværligt, og det gider de færreste.

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08