5 gode råd til dig, der er journalist på nettet

Det giver ikke ret mange klik at lægge video eller lyd på netmedierne. Og pas på med at dele for mange af dine historier på sociale medier. Forsker Rasmus Kleis Nielsen giver 5 gode råd til journalister på baggrund af ny rapport om danskerne på digitale medier
21.11.2014 · 12:22

Lektor Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder fra Roskilde Universitet udkom i går med forskningsrapporten 'Danskernes brug af digitale medier og nyheder 2014'. Her har de undersøgt danskernes medievaner digitalt.

Journalisten har bedt Rasmus Kleis Nielsen komme med nogle konkrete gode råd til journalister og medier på baggrund af rapporten.

Han starter med at slå fast, at ikke alle sociale medier er lige gode, hvis du vil ramme bredt. Facebook er bedst til nyheder.

»På tværs af alle aldersgrupper er Facebook meget populært. Der er en lidt større del af de unge, som bruger Facebook til at finde, dele og kommentere nyheder, men det er ikke markant flere end i andre grupper og ikke et flertal,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Vær opmærksom på din målgruppe

Blandt de andre sociale medier er YouTube meget populært, men det er ikke noget, folk bruger til nyheder, forklarer Rasmus Kleis Nielsen. Twitter er også populært, men det er kun et lille mindretal, der bruger Twitter direkte til nyheder. 

Generelt er det mindre end halvdelen af brugerne af en given social medieplatform, som siger, at de bruger platformen til at finde, dele eller diskutere nyheder. Blandt online nyhedsbrugere som helhed er det 16 %, der finder nyheder via sociale medier.

»Ikke overraskende er der flere på Twitter af dem, vi kalder nyhedselskerne, der giver udtryk for en stor interesse for nyheder og bruger nyheder mange gange om dagen. Det bekræfter meget det overordnede indtryk, at Twitter i Danmark bliver brugt meget af folk, som arbejder professionelt med kommunikation og journalistik,« siger han.

Rasmus Kleis Nielsen understreger, at medierne skal være meget opmærksomme på, hvilken målgruppe de ønsker at ramme med deres journalistik. Her er det svært at komme med et generelt råd til, hvilken platform det er mest hensigtsmæssigt at satse på:

»Der er slet ikke tvivl om, at Facebook er den klart største, når det kommer til nyhedsplatforme. Det, man må holde sig for øje, er, at hvert medie må finde sin egen vej for den målgruppe, man vil ramme. Der er ikke én strategi, der passer både for Helsingør Folkeblad og Børsen. Hvert medie må tænke grundigt over, hvad det er for nogle målgrupper, de vil nå.«

Regionale medier: Sigt efter Facebook, ikke Twitter

Rasmus Kleis Nielsen vurderer for eksempel, at man som regionalt medie vil have sværere ved at ramme sin målgruppe på Twitter, da undersøgelsen viser, at ’almindelige mennesker’ ikke i særlig høj grad er aktive twitterbrugere.

»Hvis man arbejder på et medie, som er meget orienteret på en hurtig nyhedscyklus og et niche-publikum, som går meget op i det, så giver det god mening også at være på Twitter. Men hvis man kigger på TV 2 Regionerne eller de regionale dagblade, så er målgruppen nok nogle andre, og der er en mindre mulighed for at nå et bredt publikum på Twitter. Men der er Facebook selvfølgelig helt central.«

Han vurderer, at mange medieledere i forvejen er meget bevidste om deres målgruppe. Men det er samtidig vigtigt, at den enkelte journalist bliver mere bevidst om, hvem han eller hun gerne vil ramme med hver enkelt historie.

»Det er ikke en beslutning, man kan overlade til nogle andre at træffe. Journalisterne skal tænke over, hvem de vil nå med deres journalistik, og slå det op dér, hvor de har en chance for at møde dem,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Lyd og video er yt – mobile platforme er in

Et stigende antal medier er begyndt at embedde - indlejre - video- og lydklip i deres artikler, men det er langtfra altid, at brugerne rent faktisk klikker på det, forklarer Rasmus Kleis Nielsen. Undersøgelsen viser nemlig, at 58 % af danskerne foretrækker skriftlige nyheder over video og lyd på nettet, mens 22 % foretrækker video og lyd.

»Folk siger om digitale nyheder generelt, at de scanner overskrifter og læser enkelte længere artikler, mens det er meget mindre grupper, der bruger video, lyd og live-blogging. Så det at embedde lyd og video i en nyhed giver ikke så meget endnu. Der er det selvfølgelig spørgsmålet, om det er en af de ting, der kunne gå hen og ændre sig hurtigt,« siger han og tilføjer:

»Jeg er egentlig meget spændt på, hvor det bevæger sig hen næste år, men man kan sige, at i 2014 er det stadig tekst og billeder, som er det, der fylder mest på danskernes digitale nyhedsmediebrug.«

Én tendens er dog meget klar for Rasmus Kleis Nielsen, efter at han har lavet undersøgelsen: Brugerne rykker over på de mobile platforme. Der findes flere smartphone- og tabletbrugere blandt danskerne end i noget andet land inkluderet i undersøgelsen.

»Ligesom alt andet digitalt mediebrug, så kan vi se, at danskernes brug af nyheder på de sociale medier i stigende grad er mobilt, og det bliver kun mere udtalt i fremtiden,« vurderer han.

Derfor råder Rasmus Kleis Nielsen medierne til at udvikle deres digitale platforme, så de i højere grad fungerer godt på både mobil og tablet.

Husk: Sociale medier er en frenemy

Sidste råd fra Rasmus Kleis Nielsen er, at journalister skal være mere påpasselige med at dele deres artikler gratis på sociale medier. Man skal nemlig huske, at der også er hager ved at benytte sociale medier til at fange sine læsere.

»Jeg tror godt, man ved det på ledelsesgangen, men det er vigtigt for journalisterne at huske, at de sociale medier er det, man i USA kalder en frenemy – altså en kombination af en ven og en fjende. De er en nødvendig del af en moderne mediestrategi, fordi man skal nå folk dér, hvor de er,« siger Rasmus Kleis og fortsætter:

»Der er rigtig mange artikler, som folk ser i deres feed, som de aldrig klikker på. Det gavner primært brugeren og det sociale medie, men ikke det medie, der har produceret artiklen. Pointen er ikke, at man ikke skal være på de her platforme, men man skal huske, at de er egne virksomheder, og det betyder, at medierne har en nødvendig, men også svær relation til dem.«

Pas på med at forære ting væk

På trods af den stigende konkurrence om brugernes opmærksomhed skal man som journalist tænke over, om man undergraver medierne ved at dele alle eller de fleste af sine artikler på sociale medier.

»Der er en konkurrence om folks opmærksomhed og en konkurrence om annoncekronerne. Det er nemt at forstå, at mange journalister kan lide at dele deres indhold gratis på de sociale medier, men man bliver også nødt til at tænke over, om det på nogle medier ikke nødvendigvis er så godt for mediet og derfor ikke så godt for journalistens mulighed for at have et job,« forklarer Rasmus Kleis Nielsen.

Derudover går medierne ofte glip af vigtige data om deres brugere, hvis artiklerne udelukkende bliver brugt på sociale medier og ikke lokker dem over på mediets egen digitale platform, tilføjer han.

Til sidst understreger Rasmus Kleis Nielsen, at man som medie skal huske, at fremtidens medier skal være til stede digitalt.

»Det digitale er selvfølgelig en helt central del af fremtiden for alle medier – det er det slet ingen tvivl om. En tilstedeværelse på næsten alle de sociale medier vil også være en vigtig del af fremtiden. Men det betyder ikke, at det er den eneste. Det vil faktisk være farligt, hvis det var den eneste for mange medier. Det betyder heller ikke, at man kan opnå alle de mål, man har, på den platform.«

Kommentar

21/11/2014 - 14:42

Ulrik Baltzer

"58 % af danskerne foretrækker skriftlige nyheder over video og lyd på nettet, mens 22 % foretrækker video og lyd"

Statistik er en taknemlig størrelse. Her forstår vi, at det ikke kan betale sig at indlejre lyd og billede, fordi kun 22 procent af læserne kan bruge den slags til noget.

Men vi er jo nødt til at vide, hvilken vej udviklingen går, før vi kan konkludere noget som helst. Hvis der for to år siden kun var 3, 10 eller 15 procent, der var vilde med lyd og video, så er der vel tale om en markant, positiv tendens?

24/11/2014 - 09:29

Kresten Roland Johansen

Én ting er, hvad danskerne generelt "siger" om deres digitale medievaner, og hvilken troværdighed man så i øvrigt tillægger det, men de fleste medier holder velsagtens nøje øje med besøgstallene (eller har i hvert fald muligheden for at gøre det) - også på lyd- og videoklip - eller hvad? Det giver da alt andet lige et meget mere præcist og relevant billede af deres brugeres adfærd. Og om udviklingen i brugernes adfærd. Det virker "næsten" meningsløst (og som en niveaufejlslutning?) at udlede råd til enkeltmedier på baggrund af sådan en undersøgelse

Seneste jobopslag

Videoproducent

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationskonsulent

SEGES Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 29.11

DR Nyheder søger erhvervskorrespondent

DR
Ansøgningsfrist: 12.12

Digital Redaktør

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.12

To redaktører til produktion af skriftlig patientinformation

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder til Datatilsynet

Datatilsynet
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11