3F fyrer fem over 50 år i kommunikations-afdelingen

Fagforbundet 3F fyrer fem i kommunikationsafdelingen på grund af ny digital strategi. Alle fyrede er over 50 år og skal erstattes af nye folk. Tillidsmand: ”Jeg forbeholder mig retten til at køre faglige sager.” Kommunikationschef afviser: "Har udelukkende set på de faglige kvalifikationer." (Opdateret kl. 14.33)
  • Erik Nielsen / Polfoto
    Hovedindgangen foran fagforeningen 3F's hovedkontor i København.
19.04.2017 · 11:31

Her til morgen har fem medarbejdere i kommunikationsafdelingen hos fagforbundet 3F modtaget en fyreseddel. Der er ikke tale om en sparerunde, men om en ny digital strategi, hvor alle de fyrede skal erstattes med nye folk i kommunikationsafdelingen, som Fagbladet 3F også er en del af.

Fælles for de fem fyrede er, at de alle er over 50 år, heraf er de fire over 55 år. Der er tale om to journalister, en grafiker, en HK’er og en leder, erfarer Journalisten.

”Jeg er netop blevet fyret fra Fagbladet. Efter 19 år i først SiD og siden 3F. Blev ansat i 1998 som redaktionschef, siden redaktør. Årsag: Jeg passer ikke ind i "den digitale strategi". Sammen men 4 kolleger skal jeg forlade huset i dag,” skriver en af de fyrede journalister på sin åbne Facebook-profil. 

Dorthe Frandsen, der er formand for konsulentklubben i 3F, bekræfter Journalistens oplysninger.   

”Vi er forundrede over den måde, det her foregår på, og de begrundelser ledelsen kommer med. Det skyldes måske, at vi endnu ikke har fået alle begrundelserne endnu. Men jeg forbeholder mig retten til at køre faglige sager på det her,” siger Dorthe Frandsen til Journalisten.

3F har ikke nogen overenskomst med DJ. I stedet er journalister og kommunikationsfolk i 3F en del af konsulentklubben, der har en husoverenskomst med 3F i DJØF-regi.

Konsulentklubben i 3F har i alt 165 medlemmer og består hovedsageligt af akademikere, men altså også af journalister og grafikere.  

Kommunikationschef: Det handler om faglige kvalifikationer

Kommunikationschefen i 3F afviser, at der er tale om uretmæssige fyringer.

”Det må vi jo tage med Dorthe Frandsen og Konsulentklubben. Så må de fremlægge belæg for, at der skulle være tale om uretmæssige fyringer, hvilket jeg er uenig i,” siger Nicolai Kampmann.

Han erkender, at der er tale om en kontroversiel fyringsrunde, men han mener, at fyringerne er nødvendige for at sikre de rette digitale kompetencer i huset.

”Jeg anerkender, at det er usædvanligt, at man for at få plads til nye faglige profiler siger farvel til nogle, der har været her i mange år. Men det er et udtryk for, at opgaverne skifter, og de nye opgaver kræver nogle meget digitale og agile kompetencer. Flere brugere går til de digitale platforme, og vi kommer fra en meget stærk kompetence på print, og jeg vurderer, at vi mangler digitale kompetencer,” siger Nicolai Kampmann.

Hvorfor ikke efteruddanne de folk I har, i stedet for at fyre dem og ansætte nogle nye?

”Hvis det havde været vejen frem, så ville jeg meget gerne have gået ind i det. Men som jeg også har fortalt de pågældende medarbejdere i dag, så har jeg ikke den endelige tro på, at det vil give det faglige niveau, som jeg finder er nødvendigt for professionelt at varetage de opgaver, vi skal på vegne af 3F,” siger Nicolai Kampmann

Hvorfor er det kun folk over 50 år I fyrer?

”Jeg har udelukkende set på de faglige kvalifikationer, som vi har brug for fremadrettet.”

Er det ikke ret kontroversielt, at en fagforening fyrer ældre medarbejdere for at erstatte dem med yngre folk i stedet for at efteruddanne eller omskole de ældre medarbejdere?

”I min verden er det altid kontroversielt at fyre folk. Derfor har det også været en meget svær og tung beslutning, som jeg selv er berørt af på et personligt plan. Det rammer nogle mennesker meget hårdt, som har ydet en stor indsats for os i mange år. Det vil jeg gerne sige dem tak for. Men jeg har som sagt udelukkende set på de faglige kvalifikationer, som vi har brug for fremadrettet,” siger Nikolai Kampmann.

Artiklen er opdateret kl. 14:33 med interview med 3F's kommunikationschef

Kommentar

19/04/2017 - 16:43

Kurt Wissendorf Møller

Skal vi nu ikke lade 3F fremlægge begrundelserne for, hvorfor disse ansatte bliver fyret.
Og samtidig minde hinanden om, at det at være blevet over 50 år ikke er en garanti for andet end, at den mandskabsmæssige dødvægt har skabt store problemer i fagbevægelsen, fordi alt for mange har fået lov til at sidde og visne for medlemmernes penge i for lang tid, hvad bl. a. Sammenbruddet af Arbejdernes Kooperative Foretagner på værste måde har illustreret. Hvis 3F har brug for at få kvalicerede ansatte, og de der er, ikke er i stand til at håndtere de aktuelle og kommende behov, er enhver virksomhed vel nødt til at foretage ændringer, eller hur...

19/04/2017 - 17:15

Kim Ravn-Mortensen

Burde de fyredes chef ikke også fyre sig selv, når nu han ikke har formået at holde sine ansatte i form til fremtidens udfordringer?

19/04/2017 - 19:02

Finn Arne Hansen

Dette bestyrker igen min holdning, om at ligestillingsarbejdet i DJ bør omfokuseres. Ældreracismen er den største udfordring.

19/04/2017 - 20:38

Poul Nielsen

Ledelsen er vel ikke uden ansvar for at holde de ansattes kompetencer ajour?

20/04/2017 - 08:15

Jørn Albertus

TV 2 nyheder skriver, at de fem medarbejdere bliver afskediget med henvisning til en digital strategi, som 3f end ikke har udformet: http://nyheder.tv2.dk/2017-04-19-fagforening-fyrer-fem-over-50-aar-vi-er-forundrede.

Sagen stinker af ren aldersdiskrimination, og jeg håber mit forbund vil gå ind i den på en eller anden vis.

20/04/2017 - 11:32

Annie Rasch

Ledelsen har i den grad svigtet sit ansvar med at holde sine ansatte ajour og sørge efteruddanne sine ansatte, til at være klar til de digitale udfordringer? Vi kan kun takke dem for den situation de nu bringer fem medarbejdere i, 'efter lang og tro tjeneste' (citat.)
Og når Nicolai Kampmann mener der mangler digitale kompetancer til fremtiden, hvad taler han om? Han har endnu ikke lagt nogen digital strategi. Han skulle måske kigge lidt indad, en mand der ikke selv kan lave en digital fil.
Digital kompetance, er det en løftestang for at foretage aldersfyringer?
Blandt dem der nu er fyret er, et digitalt geni som varetager de sociale medier til medlemmerne, en grafiker der arbejder på ekstremt højt digitalt niveau, en journalist som arbejder på højt digitalt niveau, og er opdateret på alt nuværende, to medarbejdere der åbenbart bare er for gamle.
Hvad der er gældende for alle fem er at de er fyret pga. aldersdiskrimination, og Nicolai Kampmann er oveni illoyal, ufaglig og usaglig over for de fyrede, han prøver at ødelægge folks muligheder for at få nyt job, han stempler dem som digitale inkompetente, og siger de ikke kan videreuddannes?
Jeg håber at der er nogen af de andre forbund der tør køre sagerne mod aldersfyringer.
Der har lige været en tilsvarende sag i A-kassen på 3F - fuldstændig samme fyringskoncept - og så i en fagforening, skam jer!

20/04/2017 - 13:46

Tine Johansen, næstformand i DJ

Opsigelserne virker umiddelbart problematiske.
Der er der ikke tale om nedskæringer, man prikker simpelthen 5 kollegaer ud, som ikke passer i en ny strategi og ansætter nye medarbejdere i stedet. De fem skønnes ikke at kunne omstille sig. Det falder i den grad tilbage på ledelsen i 3F, som har forsømt at opkvalificere deres medarbejdere og involvere dem i, hvor organisationen er på vej hen.
Læs mere om min reaktion på DJ's hjemmeside:
https://journalistforbundet.dk/nyhed/fyring-af-50-arige-i-3f-det-er-trist-og-skammeligt

Seneste nyheder

18.08.2017 · 15:48

Bør man bringe navnet på sigtet ubådsejer? Medierne er uenige

Anne-Laura Hedegaard
18.08.2017 · 15:32

TV 2 News skal også sende 22-nyheder i weekenden

Anne-Laura Hedegaard
18.08.2017 · 12:55

Hope Hicks overtager kommunikationspost efter Scaramucci

Anne-Laura Hedegaard
18.08.2017 · 12:40

Kritik: EB skrev ikke, at sigtet nægtede sig skyldig

Kerstin Bruun-Hansen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09