3.000 deltog i Ugepostens vælgermøde i Gribskov – på Facebook

Ugeposten i Gribskov livestreamer hver uge et vælgermøde på Facebook under kommunalvalget. Langt flere deltager nu i debatten, siger redaktør. ”Alternativet er valgmøder med 80 fremmødte, hvoraf langt de fleste er 60+ og partisoldater”
  • Screendump fra live-sending
    Ugepostens redaktør, Jesper Gisli, er selv vært og ordstyrer, når avisen hver torsdag i valgkampen live-transmitterer fra et vælgermøde via Facebook.
07.11.2017 · 09:18

Hvordan får man som lokalavis andre end kommunens politiske nørder til at engagere sig i kommunalvalget og deltage i debatten?

Det spørgsmål stillede redaktionen på Ugeposten i Gribskov Kommune sig selv, da de allerede for et år siden begyndte at planlægge deres dækning af kommunalvalget 2017.

Ét af svarene blev at flytte den traditionelle valgmødedebat fra forsamlingshuset og ud på Facebook. Og det har ifølge ugeavisens redaktør, Jesper Gisli, været en succes. Mere end 3.000 borgere så med, og flere hundrede blandede sig i kommentarsporet, da de første to valgmøder blev transmitteret live via Facebook.

”Vi engagerer mange flere i valget på den her måde, end vi har gjort før. 3.000 mennesker til et valgdebatmøde er i hvert fald aldrig set før,” siger Jesper Gisli. 

Se live-sendingen fra Ugepostens seneste vælgermøde her. 

Kigger med fra fem minutter og opefter

Selve debatmødet bliver stadig afholdt fysisk hver torsdag i valgkampen. Men der bliver ikke grebet nogen spørgsmål fra salen og stillet til panelet. Al debat mellem borgere og politikere foregår udelukkende i kommentarsporet under live-sendingen på Facebook.

”Antallet af kommentarer derinde er helt ekstremt. Så et eller andet rammer vi. Debatten får pludselig et helt andet liv, og mange flere bliver hørt. Og det kan politikerne jo se, så de er ekstremt meget med,” siger Jesper Gisli.

Redaktøren fortæller, at de 3.000 borgere, der har kigget med på live-sendingen, har set med i alt fra 5-10 minutter og op.

”Man kan selvfølgelig indvende, at nogen kun har været der i kort tid. Men de har været der. Og alternativet er valgmøder med 80 fremmødte, hvoraf langt de fleste er 60+ og partisoldater. Det er dem, der typisk møder op. Og det er jo slet ikke repræsentativt for vælgerkorpset,” siger han.

Lokalavisen som samlingspunkt 

For Jesper Gisli vidner succesen med at flytte valgdebatten over på Facebook om, at flere end de politiske nørder faktisk interesserer sig for kommunalpolitik.

”Fortællingen er ellers, at kommunalpolitik kun interesserer de få. Men det her vidner om, at der er et behov derude, hvis du bare serverer det på en nærværende måde. Derfor skal vi som journalister komme ud af boblen og tænke politisk journalistik meget bredere end nu,” siger han.

Men hvad vinder I egentlig som lokalavis på at facilitere den her debat? I får jo hverken flere abonnenter eller klik på netavisen af at sende live på Facebook ... 

”Vi får det ud af det, at vi som lokalavis forbliver et samlingspunkt og et omdrejningspunkt i lokalsamfundet. At vi er dem, der både fortæller, hvad der sker, men også får ting til at ske,” siger Jesper Gisli. 

Kommentar

Seneste jobopslag

Journalist til folkekirken.dk

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 01.02

Studentermedarbejder til Kommunikation i Danmarks Apotekerforening

Danmarks Apotekerforening
Ansøgningsfrist: 01.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Næstved

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 09.02

Struktureret studentermedhjælper

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 18.02

Kommunikationsmedarbejder til Værket

Værket
Ansøgningsfrist: 08.02

Stærk researcher til arbejdslivet

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 30.01

Kommunikationskonsulent

Arkitektskolen Aarhus
Ansøgningsfrist: 05.02

Ritzau søger reporter til Sydney, Australien

Ritzau
Ansøgningsfrist: 22.01

Reporter til Børsens politiske redaktion

Børsen
Ansøgningsfrist: 25.01

SKRIFTLIGT VELFUNDERET JOURNALIST SØGES TIL NYE UDFORDRINGER

De Forenede Dampvaskerier A/S
Ansøgningsfrist: 25.01

Journalist til kommunikation af projektaktiviteter og -resultater

Wonderful Copenhagen
Ansøgningsfrist: 22.01

Erfaren webjournalist med en solid værktøjskasse søges

Yngre Læger
Ansøgningsfrist: 26.01

Communications Manager

ShopGun
Ansøgningsfrist: 24.01

Ny producer på TV 2/Fyn

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 22.01

Stærk og kreativ nyhedsredaktør til TV 2 NEWS

TV2 NEWS
Ansøgningsfrist: 29.01

Danwatch søger erfaren graverjournalist

Danwatch
Ansøgningsfrist: 23.01

Dokumentarkompagniet søger dygtig tv-fortæller

Dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 24.01

Politikens indlandsredaktion søger ny journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 22.01