For 30 år siden kunne Saxgren ikke have lavet grønlandsk fotobog

Næsten tre år tog det Henrik Saxgren at lave fotobogen 'Ultima Thule' om det arktiske Grønlands fangerkultur.  En bog, han ikke kunne have lavet for 30 år siden. ”Jeg ville ikke have været i stand til bare at afvente, men i stedet ville jeg have ledt, ja måske pushet for meget for at få det rigtige billede”
  • Henrik Saxgren
    "At være så heldig, at hvalerne kommer så tæt på iskanten, at det hele kan holdes i et billede, er kun et resultat af, at jeg har været der i et halvt år,” siger Henrik Saxgren om billedet, hvor fangeren Mamarut harpunerer en narhval.
27.06.2017 · 13:53

På i alt syv ture fra foråret 2014 til efteråret 2016 fulgte Henrik Saxgren de nordgrønlandske fangere.

Det er der kommet fotobogen ’Ultima Thule’ ud af. Næsten 200 siders fotografier fra det bidende kolde Arktis. Af fangere i kamikker og kampe mellem slædehunde og isbjørne. Af øde, snehvide landskaber og blodrødt isvand efter fangst.

I et sammendrag af sine optegnelser under rejserne beskriver Henrik Saxgren sin første hundeslædejagt til Qaanaaq i april 2014. Fra en fotografs synspunkt tegnede det til at blive en elendig tur.

”Skyerne hang så lavt, at de nærmest lå på isen, så sigtbarheden var elendig […] Det lignede en rigtig lortetur, men så skete der noget. Som ved et trylleslag trak skyerne sig bort og åbenbarede et spejlblankt hav i et guddommeligt lys. Det var magisk,” skriver Henrik Saxgren i sine notater.

Da naturen gav lov, fik han taget det første billede til projektet. I bogen er det blevet til et dobbeltopslag med en enkelt mand i en kajak. Havet er så stille, at de lyse skyer spejles i vandet.

Efter 10 minutter trak skyerne sig sammen igen, og næste dag var vejret endnu dårligere. Henrik Saxgren og fangeren Ilennguac måtte køre tilbage med tom slæde.

”Næsten fra dag et var jeg sat i en situation, hvor jeg blev nødt til at opgive kontrollen,” siger Henrik Saxgren, da Journalisten møder ham i København, hvor han bor til daglig.

Ingenting kan planlægges

I ’Ultima Thule’ er der flere fotografier af nedlagte isbjørne, hvide skind og blodrøde kranier, men det tog et år, før han var med på en succesfuld isbjørnejagt.

”Jeg var også med på mange narhvalfangster, før vi fik en narhval. Det kan man ikke forcere, for ingenting kan planlægges, når du er deroppe. Du kan ikke tillade dig at have krav eller forventninger, så du må overgive dig og bare være der. Og så må du se, hvad det giver,” siger han.

I løbet af de to et halvt år, arbejdet med projektet stod på, tilbragte Henrik Saxgren sammenlagt mere end et halvt år i Nordgrønland for at samle materiale.

Enorm åbenhed og afventning

Han kalder det at slå kontrollen fra og acceptere, at man ikke kan planlægge noget, en øvelse i at være i nuet.

”For at placere mig i nuet i stedet for at have mine tanker i noget, der måske kunne ske, begyndte jeg at undersøge, hvordan det var at fryse. Selve følelsen af at fryse, og om jeg frøs mere på hænderne end på fødderne,” siger han.

Følelsen, da det lykkedes ham at overgive sig til omstændighederne, beskriver han som at være et medie. En tilstand af enorm åbenhed, han ikke mener, han kunne have opnået, da han var yngre. Derfor kunne han heller ikke have lavet ’Ultima Thule’ tidligere.

”Jeg ville have været alt for ærgerrig, ambitiøs og påståelig. Jeg ville ikke have været i stand til bare at afvente, men i stedet ville jeg have ledt, ja måske pushet for meget for at få det rigtige billede,” siger Henrik Saxgren, som i dag er i tresserne.

Selv om jagt efter noget konkret kan lyde mere effektivt end at lade sig føre med uden kontrol, så havde han ikke kunnet få tilnærmelsesvis lige så stærke billeder på den måde, fortæller han.

”Hvis man jager, kommer man til at lave billeder af noget, der er kendt i forvejen. For du kan jo kun jage noget, som du ved findes,” siger han.

At opleve igen og igen for at opnå den rigtige scenografi

”Det, der sker, sker. Jeg har ikke haft brug for at dramatisere nogen situationer, og jeg betjener mig ikke af effekter eller kompositioner,” siger Henrik Saxgren om arbejdet med fangerne.

Billederne i ’Ultima Thule’ er alligevel så velkomponerede, næsten statiske, at det er svært at tro. Måske fordi landskabet har så skarpe konturer, at det næsten er kompositioner i sig selv. Som i det billede, Henrik Saxgren selv fremhæver som eksempel på, hvad det betød for fotografiet, at han tilbragte så lang tid med fangerne.

En fanger står med ryggen til beskueren. Foran sig holder han sin harpun horisontalt ligesom iskanten foran ham. Ude i vandet ligger en kajak også horisontalt, og lidt over den skiller horisonten havet fra de mørke skyer. Til venstre for kajakken kan man se sprøjtet fra en narhvals hale, og mod den flyver fangeren i kajakkens harpun – fanget i luften af kameraet.

Henrik Saxgren fortæller, at han flere gange er blevet spurgt, om netop det billede er opstillet. Han griner af det.

”Så har man ingenting forstået. Det er så hektisk, når det sker, og for ikke at skræmme hvalerne væk må ingen bevæge sig på isen. At være så heldig, at hvalerne kommer så tæt på iskanten, at det hele kan holdes i et billede, er kun et resultat af, at jeg har været der i et halvt år,” siger han.

”Jeg har været med på narhvalfangst mange gange, men de andre gange har elementerne ikke passet så præcist sammen. Man må opleve de ting tilstrækkeligt mange gange, før der er en mulighed for, at de udspiller sig i det rigtige lys og i den rigtige scenografi.”

Kommentar

29/06/2017 - 16:22

Ole G. Bach

Tak for det smukke foto af narhval - harpun kast i luften - og solgyldent spil i de næstenhvide isbjørnebukser. Fra mit og vores elskede Grønland. Stærkt, Henrik Saxgren ... jeg glæder mig til resten af bogen

30/06/2017 - 18:07

Gunvor Bjerre

Det er en fuldstændig forrygende bog - som man kun har kunnet lave med så højt et ambitionsniveau, som Henrik beskriver her - og hvis man ikke har tre børn, der skal betales institutionsplads for og have nye vinterstøvler og flyverdragter hvert år.
Hvert billede er et kunstværk, ikke mindst portrætterne (f.eks. den gamle garvede fanger, der holder cigaretten i de to tilbageværende fingre).
Tak for din tålmodighed, dine afsavn, dine frosne tæer - håber du selv har syntes, det var det hele værd.
Det ypperste af dansk foto-kunst.
Køb bogen

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder med pionérånd

Lev Uden Vold
Ansøgningsfrist: 30.08

Bolig Magasinet søger digital journalist

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 11.09

Journalist i København

Jyllands-Posten
Ansøgningsfrist: 25.08

Leder til centralt kommunikationsteam

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 03.09

Presserådgiver

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 24.08

Journalist til nyhedsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 11.09

Tv-tilrettelægger og vært til Døvefilm

Døvefilm
Ansøgningsfrist: 21.08

Videojournalist (barselsvikariat)

DTU
Ansøgningsfrist: 30.08

Webredaktør med gennemslagskraft til intranet og hjemmeside

Greve Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Journalist og pressemedarbejder

Erhvervsakademi Dania
Ansøgningsfrist: 03.09

DISCOVERY NETWORKS DANMARK SØGER DIGITAL PR-KONSULENT

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 08.09

Studerende til Styrelsen for Patientsikkerheds kommunikationsteam

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 04.09

Er du vores nye medieredaktør?

Dyrenes Beskyttelse
Ansøgningsfrist: 21.08

To kommunikationskonsulenter med journalisterfaring

Aabenraa Kommune
Ansøgningsfrist: 21.08

Discovery Networks Danmark søger meta data specialist

Discovery Networks Danmark
Ansøgningsfrist: 01.09